Lee Friedlander (f. 1934) er en af de største. I lighed med bl.a. Robert Frank, Walker Evans og Ed Ruscha har han udforsket og fornyet amerikansk fotografi, og det fotografiske medie i sig selv, med både nerve og autenticitet.
Livet igennem har Friedlander dokumenteret det mangesidige USA med sit skarpe blik for detaljer. Denne gang har han fotograferet USA i bil på sin rejse gennem næsten alle landets stater. Igennem forruden, vinduesrammer, i side- og bakspejle og naturligvis ved hjælp af sit Hasseblad Superwide kamera har han skabt sit nyeste projekt ”America by Car”, som nu kan opleves på Det Nationale Fotomuseum.
Serien indeholder hele 192 fotografier fra perioden 1992- 2009. Alle er de taget med det samme kamera, men i forskellige udlejningsbiler. Omgivelserne er gennemgående fotograferet fra bilens indre, uden interesse for deciderede lokaliteter, men med en kærlighed til den amerikanske virkelighed han i mange år har beskæftiget sig med.
På sin rejse har han registreret en bred vifte af amerikansk kultur. Fra industriel kitsch og merchandise i isboder, forlystelser, reklamer med mere til komplekse byrum, arkitektur og monumenter. I enestående kompositioner vidner fabrikker, vejkryds, broer og bygninger om modernitet og civilisation - hele tiden med ironisk distance. Strømmen af mærkværdigheder danner en visuel ramme om de kraftige forskelle og forandringer, USA indeholder.
Også landskaber, træer og marker samt mindesmærker og kirkegårde optager Friedlander. Derfor er der i visse dele af ”America by Car” en art melankoli, hvad angår steders forfald og erindringen om en anden tid. Man ser med følelserne, når hverdagen uden retouchering og iscenesættelse afbildes så balanceret som hos denne erfarne fotograf.
På trods af bilens vinduer, instrumentbræt, rat, betræk med mere fortæller de mange fotografier en historie. Verden adskilles, inddeles, reflekteres, minimeres og fordrejes i ”America by Car” på utraditionel vis. Til tider forårsager de voldsomme detaljer og effekter kaos. Forstyrrende elementer kan man med lethed kalde dem. Andre gange er de kvadratiske fotografier harmoniske i deres sort-hvide stringens og gennemkomponerede helhed.
Måske Friedlander provokerer med sin præmis i ”America by Car”. Nogle vil sikkert mene, at hans fotografier grænser til det rodede eller monotone. Der er dog i min optik uendelige lag i Friedlanders livsværk og også i ”America by Car”. Alle som interesserer sig for fotografiet skal unde sig selv den glæde, det er at gå på opdagelse i udstillingen og balancere på kanten af fotografisk humor, teknik og æstetik.