En kvindes lys - Berthe Morisot på Ordrupgaard

Efterårets store udstilling på Ordrupgaard byder på en hyldest til den kvindelige impressionist Berthe Morisot (1841–95). I museets franske samling findes hovedværker af Morisot såvel som hendes mandlige kolleger. De suppleres nu af imponerende værker fra internationale museer og private samlinger. Alle bidrager de til belysningen af en ekstraordinær kvinde.

”Berthe Morisot – den store kvindelige impressionist” er den første udstilling om Morisot herhjemme i mere end 50 år. Nu lægger Ordrupgaard et forfriskende fokus på kvindeskikkelser i fransk kunst. Berthe Morisot præsenteres i en biografisk vinkel, som anskueliggør den nære forbindelse mellem hendes levede liv og det billedunivers, hun udfolder. Relevante citater, kronologiske oversigter, ledsagende værktekster samt udstillingskatalog byder på masser at tekstmateriale for nysgerrige sjæle. Hermed formidles betingelserne for en viljestærk og talentfuld kvinde, som uden tvivl har levet et atypisk liv for sin tid.

Kopist eller créatrice

Født i 1841 tilhører Berthe Morisot den generation af kvinder, som var forment adgang til det franske Kunstakademi, og ikke som sådan skulle gøre sig nogen forventninger om en professionel kunstnerkarriere. Men på et mere dannelsesmæssigt plan fik Morisot og hendes søster Edma, som del af det parisiske borgerskab, alligevel mulighed for privatundervisning hos bl.a. malerne Guichard, Corot og Daumier. Guichard tog Berthe og Edma med på Louvre, hvor de lærte ved at kopiere fortidens mandlige mestre. For en professionel maler var i datidens øjne i høj grad en mand. Kun han havde mulighed for at få den nødvendige akademiske undervisning, og kun han kunne færdes frit i samfundets mange lag og miljøer. Kvinder til gengæld havde helt andre sociale roller at udfylde og leve op til.

Berthe og Edma havde både kunstneriske ambitioner og evner. De ville skabe deres eget. Begge fik de i 1864 antaget værker på Salonen, hvor de udstillede i en årrække. I 1969 opgiver Edma dog sin kunstneriske karriere, gifter sig og flytter væk fra metropolen Paris. Berthe derimod forfølger fortsat sin karriere. Hun har mødt den nyskabende Édouard Manet, og de to former et nært venskab. I hans bror Eugène finder hun kærligheden, og de to gifter sig i 1974. Samme år bliver et vendepunkt for Morisots karriere. Hun fravælger Salonen og deltager på den første impressionistudstilling – som eneste kvinde.

”Fem eller seks sindssyge, inklusive en kvinde”.

Udstillingen var et samlingspunkt for 30 kunstnere i konflikt med det officielle kunstetablissement, som insisterede på retten til at male motiver ulig historiske og religiøse malerier, og dertil anvendte teknikker som forekom grænsebrydende. Set i lyset af tidens idealer om visuel lighed fremkaldte impressionisterne, som de hurtigt blev kaldt, stærke reaktioner. En kritiker omtalte kunstnerne på den 2. impressionistudstilling som intet mindre end ”fem eller seks sindssyge, inklusive en kvinde”. Tilknytningen må siges at være et dristigt karrierevalg for Morisot, der derved på mere end én måde trodsede normerne.

Livsindtryk

Ordrupgaard har samlet værker fra de tidlige til de sene år, som giver indblik i Morisots betydelige produktion. Der er inkluderet bl.a. oliemalerier, skitser, akvareller og endda en bronzebuste af datteren Julie. I de mange værker ser man inspirationen bevæge sig fra Corot til Renoir, og man oplever motivverdenen ændre sig i takt med hendes eget personlige liv.

Morisot malede nemlig ikke det parisiske natteliv eller urbaniseringen. Snarere affødte hendes liv som kvinde, hustru og mor motiver som bl.a. interiører, intime portrætter og skildringer af naturen; græsset, skovbunden, rosenbuskene og søerne. Sammen demonstrerer de Morisots udforskning og beherskelse af farver. Hendes karakteristiske transparens og lethed i det hvide er fantastisk, men også brugen af pastelfarver, dramatiske strøg af komplementærfarver og ikke mindst fravalget af det sorte giver værkerne deres unikke karakter af på én gang harmoni og mystik.

Som de øvrige impressionister efterstræbte hun en ny måde at se og opleve verden på, som var sansende og sanselig - og langt mere end blot beskrivende. Den impressionistiske bestræbelse var revolutionerende, og Morisot ligeså. Som kvindeligt avantgarde medlem, selvreflekterende kunstner og virtuos impressionist mestrer hun farver, refleksioner og skygger på det nøgne lærred.

Desværre får Morisot sin første og eneste soloudstilling i 1892, tre år før sin død. På trods af stor respekt og anerkendelse fra sine samtidige kunstnerkolleger konstaterer hendes dødsattest meget sigende: ingen profession. Et vidnesbyrd om de historiske betingelser for en kvindelig kunstner i slutningen af 1800 tallet. Ordrupgaard inviterer nu inden for i Berthe Morisots billedunivers. Det er en smuk og vedrørende oplevelse, som åbner besøgendes øjne for såvel kunsthistoriske nybrud som for en betydningsfuld kunstner i sin egen ret.

Christina Klestrup © copyright 2020