Ny Carlsberg Glyptotek er i al enkelthed et af de smukkeste udstillingssteder i København. Historiens mægtige vingesus hviler i både arkitektonisk skønhed og mere end 6000 års mesterværker. Nu har Glyptoteket for en stund helliget sig en moderne mester. 25 Per Kirkeby malerier og skulpturer, udført i perioden 1981 og frem, udstilles i efteråret i samspil med stedets historier og stemninger.
Kirkeby Epifani har man kaldt dette møde, i hvad kan tolkes som et spil på forholdet mellem kunst og menneske. Epifanien er en åbenbaring. Et møde som overvælder, fortryller og forstummer. Nærmest religiøst af natur, men forbeholdt os som er alt andet end guddommelige. I ordet ligger en hyldest til såvel det sansende menneske som kunstens evne til at åbenbare det usete i menneskets indre.
Naturligvis er der i titlen også en hyldest til Per Kirkeby og hans bidrag til dansk kunsthistorie. En veludvalgt række kompositioner i stort format præsenteres på de dybrøde vægge - over minutiøst udførte mosaikgulve og ikke mindst under det smukkeste lysindfald. Her tillader de sanserne at udforske penselstrøgenes og farvernes landskaber, som kun Kirkeby kan udfolde dem.
Udstillingen giver rig mulighed for at opleve de mange polariteter i Kirkebys udtryk. Heriblandt spændingen mellem det figurative og det nonfigurative formsprog. Naturen kan spores i langt de fleste af værkerne, der dog aldrig er naturalistiske som sådan. Snarere er Kirkebys velkendte geologiske nysgerrighed en uudtømmelig inspirationskilde, som i mere eller mindre genkendelig grad træder frem som bl.a. stubbe, stammer, vandløb, klippeformationer med mere.
Kirkeby Epifani er desuden et studie i farvers signaler og symbolik. Et sansebombardement i både fortidens og nutidens tegn. De energiske malerier indfanger og fastholder beskueren i et gensidigt sitrende blik. Som havde billedet selv et indre liv, der kunne åbenbares.
I Glyptotekets andre sale ses spor af antikkens idealer, romantisk panteisme og impressionistisk gengivelse. Alle har de afsøgt forholdet mellem sansningen af verden og verden i sig selv. Med sine kunstnermonografier og essays har Kirkeby dokumenteret sin forståelse af kunstens historie. Som en moderne mester kender han sine fortidens mestre, men han plagierer aldrig. Epifanien kan ikke gentages eller målrettes, ej heller teoretiseres frem. Tværtimod rummer den fortællingen om nuets bånd til evigheden. På virtuos vis minder Kirkeby os om, at kunsten er evigt aktuel – som forståelsesramme og forløser.