En særudgave af ARoS’ publikumssucces ”Modernisme – maleriets fornyelse 1908 -1941” præsenteres nu på Gl. Strand under titlen ”Blomsten og cigaren – modernisme fra ARoS”. Udstillingen er kurateret af dr.phil. Lennart Gottlieb, hvis indsigt i dansk modernisme har været afgørende for indretningen af kunstforeningens tre etager.
I centrum for udstillingen står dansk kunsts eksperimenter med form, farve, linje og rum i den første del af det 20. århundrede. Store navne som Edward Weie, Harald Giersing, Karl Isakson, Vilhelm Lundstrøm og Sigurd Swane optræder med en motivverden af bl.a. portrætter, landskaber, mytologiske scener, stilleben og ikke mindst nøgenhed. Her er samlet en bred pallet af tradition og nybrud fra ARoS’ fine samling af dansk modernisme.
Formens forandring
Modernisme har status af et populært men diffust begreb med geografiske og stilistiske variationer. Hvori består dansk modernismes projekt egentlig, spørger man uundgåeligt i mødet med de så farvestrålende, harmonisøgende og dog eksperimenterende værker på Gl. Strand? Udstillingen er bygget op omkring en lang række overskrifter og citater, som dokumenterer tidens strømninger i samfundet samt i kunsten. Intentionen er god nok; en åben formidling uden ensidige sandheder eller værkfjerne hypoteser. Dog forekommer mange af de valgte citater og ikke mindst overskrifter som ”Kvinden og kanden”, ”Handlingens mænd” og ”Blomsten og cigaren” relativt fastlåst i en specifik vinkel. En lidt sky formidling så at sige af komplekse tematikker og individuelle præstationer.
Hvad angår spørgsmålet om dansk modernismes overordnede projekt fremhæver udstillingen tre ord, de modernistiske malere under ingen omstændigheder ville associeres med, nemlig illustration, fortælling og visuel illusion. Til gengæld understreges deres fælles vilje til at forny, forenkle og fokusere på kunstneriske virkemidler. Udstillingens værker er kort sagt optaget af form og præget af selvrefleksion og stræben efter det nye. De optages ikke af den naturalistiske virkelighedsgengivelse for længst overtaget af fotografiet, men sitrer af ekspressiv kolorit og konturer samt tiltro til maleriets skildring af også det indre liv.
Lyden af det nye
”Blomsten og cigaren” inddrager foruden de egentlige værker dokumentariske filmklip og musikalske inspirationskilder, der relaterer sig til både kunstnernes skabende proces, valg af motiv og idealer. Musikken som ledsager og forståelsesramme ses især i Edward Weies farveteoretiske overvejelser, hvor musikalske begreber som klang, dur og mol, harmoni og rytme anvendes i beskrivelsen af billedets potentiale som mere end blot en teknisk spejling af verden.
Inspireret af internationale strømninger som fauvisme, kubisme, ekspressionisme m.m. fortolker og forvandler de danske modernister på livet løs og efterlader sig en strøm af ekvilibristiske hovedværker. Lyden af det nye når fra Paris og Berlin til København, men den danske modernisme er ikke nær så radikal som dens europæiske forbilleder. I udstillingen ses spor af såvel en traditionel som en mere radikal modernisme - sidstnævnte eksemplificeret via Lundstrøms nyskabende collage ”stilleben” fra 1917. Et værk der blev flået i af dets beskuere og udskældt af samtidens kunstkritikere.
Datidens normer er i det hele taget centrale i denne udstilling, hvor kunstnerens, beskuerens og endda kunstkritikkens overbevisninger udstilles. Til de mange modernistiske værker hører også historier om censur og modernismen som en konstruktion, der kan være ekskluderende både i forhold til aflæsning og klassificering af værkerne.
Blomster og cigarer
I modsætning til sin forgænger på Aros er kønsperspektivet fremtrædende i udstillingen på Gl. Strand med dens fokus på opfattelsen og fremstillingen af det mandlige og kvindelige. Køn og identitet er da også et relevant aspekt set i lyset af at den tids kvindelige kunstnere kun lige var begyndt at få muligheden for at uddanne sig på lige fod med deres mandlige kollegaer og eventuelt nærme sig den samme anerkendelse. At belyse datidens mange forhindringer for kvinder i den modernistiske indercirkel er en vigtig bestræbelse, men den fortaber sig lidt i overfladiske overskrifter. Desuden beretter de mange blomster, cigarer, kander og krukker i udstillingens værker ikke om f.eks. eftertidens rolle i historien om den danske modernisme, hvor kunstnere som Ebba Carstensen, der blev anerkendt af deres samtid, sidenhen så småt forsvandt ud af den kunsthistoriske skrivning.
Samlet set fortæller værkerne på Gl. Strand om en kraftanstrengelse i dansk malerkunst. Man kan længes efter uddybende kommentarer i formidlingen, men det kan dog ikke fratage værkerne deres relevans og mangesidige magnetisme. Aros’ samling af dansk modernisme i Gl. Strands smukke rammer er klart et must - man efterlades rig på sanseindtryk og nysgerrig på et markant kunsthistorisk kapitel.