Gl. Holtegaard præsenterer frem til d. 15. december i år værker af den enestående kunstner Man Ray under overskriften ”Man Ray – Lys og mørke”. Fokus er på den fotografiske og filmiske side af hans mangfoldige produktion, og resultatet er et spændende bekendtskab med myten og mennesket Man Ray.
Ideernes begyndelse
Som ung kunstner var Man Ray (f. Emmanuel Radnitzky, 1890 – 1976) overvejende optaget af maleriet, og fotograferede primært med det formål at dokumentere sine egne værker. Sidenhen blev fotografiet mere end en sidebeskæftigelse. Mødet med Alfred Stieglitz – grundlæggeren af det indflydelsesrige foto-tidsskrift Camera Work - siges at være afgørende. Det samme gælder venskabet med Marcel Duchamp, som i høj grad influerede Man Rays arbejde med både maleri, skulpturer ud af hverdagsgenstande og ikke mindst fotografi.
I ideernes kraft fandt de to en fælles styrke, som i disse år vendte op og ned på opfattelsen af kunstens autonomi. Sammen grundlagde de New Yorks Dada gruppering, men bevægelsen havde det svært. ”Dada kan ikke leve i New York”, konstaterede Man Ray, før han rejste til Paris i 1921 for at opfylde sine kunstneriske ambitioner.
Avantgarde og realitet
Paris skulle blive Man Rays kreative base i mellemkrigsårene. Hvor den oprørske Dada bevægelse oplevede vanskeligheder i USA, trivedes den i byernes by. Dadaisternes foragt for tradition og behov for avantgardistisk fornyelse blev afsættet for den så indflydelsesrige surrealisme, som Man Ray hurtigt blev en del af.
Dada’s betoning af tilfældigheder og spontanitet gav genlyd hos surrealisterne. Som den første fotograf i den surrealistiske kreds, skulle Man Ray indledningsvist dokumentere de andre medlemmers værker, men fotografiet som medie, og Man Ray som fotograf, viste hurtigt talent for at arbejde med virkelighedens former. Især opfattelsen af kameraet som en objektiv gengiver af virkeligheden var i spil, når Man Ray og andre af tidens fotografer udforskede mediets særlige rolle i skildringen af også den subjektive virkelighed. Det surrealistiske manifest sigtede nemlig på ingen vis efter at fornægte virkeligheden, men snarere efter at udvide beskuerens virkelighedsbegreb. Via innovative teknikker og effekter samt utraditionelle vinkler, beskæringer og kompositioner forandrede Man Ray beskuerens syn på det affotograferede ved hjælp af nye sammenhænge og associationer.
Ingen har som han formået at skabe fotografier i krydsfeltet mellem den indre og ydre virkelighed, og bevægelsen igennem Gl. Holtegaards udstillingsrum er et møde med en mangfoldig produktion af objekter, film og fotografier, som er opbygget med en stærk fornemmelse for udfoldelsen af et livsværk.
Surrealistiske fotomontager, erotiske kvindebilleder, ekvilibristisk modefotografi, avantgardistiske eksperimenter og ikke mindst portrætkunsten er tematiske pejlemærker, som til fulde viser bevægelserne i Man Rays fotografiske karriere. Som eksponent for den store amerikanske fototradition og fotografisk kunst generelt er Man Ray et must see, og ”Man Ray – Lys og mørke” rummer da også masser af visuel og biografisk information at dykke ned i. Formidlingen er informativ og balanceret, og dokumentarfilmen ”The Prophet of the Avant Garde” fortæller fyldestgørende om Man Rays liv og ikke mindst dets afgørende betydning for hans fotografiske udtryk.
Drømme og drifter
I filmen bliver Man Ray bl.a. spurgt, hvad der har givet ham størst glæde i livet? Efter lidt betænkningstid svarer den aldrende kunstner: ”Kvinder”. Ikke overraskende, når man ser på tilstedeværelsen af femmes fatales i hans liv og værker. Såsom Kiki fra Montparnasse, hvis kurvede ryg ses på det så ikoniske fotografi ”Ingres’ violin”, eller fotograf og journalist Lee Miller, hvis ene øje demonstrativt er fæstnet til metronomen i skulpturen ”Uødelæggeligt objekt” som et billede på en stærk kærlighedserindring.
Drømme, drifter og følelseslivet i almindelighed er ufravigelige størrelser i Man Rays leg med lys og optik. Med mystiske dobbelteksponeringer, teknikker som Rayografi og solarisering eller inciterende symbolik understreger han, hvor surrealistiske kroppenes og blikkenes skønhed kan være. Den usynlige, og måske endda usigelige, poesi i virkeligheden er altid en del af Man Rays kærlige udforskning af fotografiet og verden.
Således må arven fra Man Ray siges at være et forførende billedsprog samt en unik brug af det fotografiske medie, og udstillingen er uden tvivl anbefalelsesværdig for alle, som elsker at fordybe sig i hans sort-hvide univers og utæmmelige kreativitet. Er man efter besøget ikke mæt af Man Ray, eller er man som undertegnede nysgerrig på resten af hans produktion, kan man besøge Øregaard Museum fra d. 25. september, hvor udstillingen ”Man Ray – Syn og tanke” åbner dørene for en retrospektiv rejse ind i endnu mere Man Ray.