På Arken kan man i disse dage opleve en eksplosion af excentriske linjer og tanker af fænomenet Friedensreich Hundertwasser (1928-2000). Den østrigske kunstners mange talenter inden for maleri, grafik, arkitektur og design kan nu opleves på nært hold, hvilket må siges at være en unik mulighed. Manden med det poetiske navn Friedensreich Regentag Dunkelbunt Hundertwasser behersker nemlig om nogen farvernes og formernes sanselighed.
Først og fremmest var Hundertwasser maler – om end ikke erklæret tilhænger af nogen isme eller skole. Foruden tre måneder på Kunstakademiet i Wien, og én dag på École des Beaux-Arts i Paris, må han betegnes som autodidakt, og hans billedunivers fungerer som et sted, hvor personlige visioner har langt større værdi end lineærperspektiv og teoretiske kompleksiteter.
Paradisisk kraft
Genkendelig er Hundertwasser uden tvivl. Hans sitrende kolorit samt tilbagevendende ornamenter og symboler fungerer som kunstneriske signaturer. Især naturens motiver dominerer billedfladen, hvor havets bølger, træets årer og ikke mindst spiralens labyrintiske bevægelser udgør en kontrast til skæve husfacader, fritsvævende vinduespartier, omvendte skibe og andre forunderlige figurer. Hundertwasser gengiver med andre ord et spændingsfyldt møde mellem natur og kultur, men også fantasi og virkelighed. Det resulterer i uforlignelige stemninger og filosofisk æggende værker – til tider med et humoristisk twist. Her fabuleres og formes, og menneskesjælens forhold til verden er i evigt fokus.Malerierne tjener som kraftfulde ytringer om Hundertwassers søgen efter paradis på jord. I den kunstneriske proces udformes værkerne tålmodigt over tid - som var de levende væsener – og i det færdige værk fungerer genbrugsmaterialer og økologisk bevidsthed som nøgleord i læsningen af hans livsværk.
Avant-garde eller kitsch
I nogles øjne blev Hundertwasser synonym med kitsch og merchandise. Den kommercielle udbredelse af hans meget ikoniske værker resulterede endda i en form for kunsthistorisk udskrivning. Dertil kom den evidente inspiration fra secessionsmalerne Gustav Klimt og Egon Schiele, som ledte folk til at spørge, om Hundertwasser blot var et fortidens ekko - fanget i gentagelsens onde spiral? Først efter hans død i 2000 har en række internationale udstillinger været med til at belyse Hundertwasser som en avant-garde kunstner med seriøse ambitioner om at nedbryde grænsen mellem liv og kunst.
I forbindelse med denne genopdagelse, har Arken fokuseret på flere facetter end blot maleriet. Særligt de utopiske arkitekturmodeller og kunstnerens økoaktivisme har fået opmærksomhed som yderst relevante i dag, hvor urban gardening og bæredygtig arkitektur er indflydelsesrige strømninger, og hvor unge kunstnere i høj grad optages af lignende problemstillinger.
Organisk utopi
I både maleri og arkitektur besidder Hundertwasser en samlende utopi om et kunstværk, der kan forandre verden samt genforene menneske med natur. I liv som i værker arbejdede han for at realisere dette paradisiske potentiale, og særligt i Arkens fokus på arkitekturen cementeres hans originalitet.
Hundertwassers livslange aversion mod ensretning af såvel individet som kunsten førte ham til at kritisere tidens funktionalistiske arkitektur, hvis strenge geometriske linjer i hans øjne var decideret umoralske. Som reelt alternativ foreslog han en arkitektur, hvor boligen som ”en tredje hud”, i lighed med krop og tøj skulle afspejle menneskets identitet. Visionen blev virkeliggjort, for i dag står bl.a. Hundertwasserhaus og KunstHausWien som solide opfordringer til en mere personlig og miljøvenlig arkitektur – beriget af naturens former.
Hundertwassers radikale tanker og formgivning dokumenteres også via fotos fra hans mange aktioner; brændenælde-aktionen i 1960, Tokyo vandringen i 1961, trælejer-aktionen i Milano i 1973 og ikke mindst Hamborg linjen i 1959 er alle eksempler på kunstnerens oprør imod både konventioner og etablissement. I kraft af sin excentriske personlighed og sit kunstneriske mod kan Hundertwasser ikke undgå at imponere og inspirere, og udstillingens mange værker tjener da også som en port ind i et grænseløst sind, hvis tanker og handlinger har stor menneskelig og kunsthistorisk relevans.
I forlængelse af Hundertwassers univers har museet udvalgt værker fra egen samling med afsæt i relationen mellem miljø, kunst og samfund. Således får Hundertwassers kunstneriske utopi kompetent modspil. Det er dog indtrykkene fra rejsen på de hundrede vande, som bliver i undertegnedes bevidsthed. Arven fra denne enestående kunstner hviler i skønhedens og utopiens spiraler, som aktiverer sind og sanser i én uendelig bevægelse og på fineste vis relaterer kunsten til virkeligheden.