© Jeff Wall
Fotografiet kan som intet andet medie flirte med virkeligheden. Nogle fotografier betragtes som nøgterne objektive registreringer, andre som iscenesatte og dybt personlige favntag med verden. Således konfronteres vi både som beskuere og fotografer med en markant sondring mellem reportage- og kunstfotografi. En sondring som beretter om fotografiets tumultariske vej ind på kunstens scene.
Fotografiet, kunstens scene og virkelighedens væsen er alle størrelser, som optager den canadiske kunstner Jeff Wall (f. 1946). Han er i øjeblikket at finde på Louisiana, hvor en velkurateret og omfattende selektion af hans fotografiske værker kan opleves frem til d. 21. juni. Sidste gang Wall udstillede på Louisiana var i 1992, men i dag, mere end 20 år senere, er museets Sydfløj viet til præsentationen af 35 fantastiske værker, der dokumenterer mangfoldighed og nysgerrighed i kunstnerens modne arbejde.
Udstillingen ”Tableaux Pictures Photographs - Værker fra 1996 - 2013” udgør på sin vis et retrospektivt blik på en kunstner, der siden 1970’erne har sat sit præg på moderne fotografi. Flere ikoniske værker såsom ”A Sudden Gust of Wind” (1993) og ”Picture for Women” (1979) er af gode grunde ikke med på udstillingen. Afgrænsningen af værker fra 1996 - 2013 viser til gengæld nye tekniske greb hos Wall: valget af det sort-hvide fotografi fra 1996 og frem samt brugen af inkjet prints frem for de så velkendte diapositiver i transparente lyskasser.
Jeff Wall er den art fotograf, som er i konstant udvikling, og ikke uden kan videre placeres i traditionelle kunsthistoriske kategorier. Da hans karriere begyndte i 1970’ernes konceptuelle landskab, var idéerne i højsædet, hvilket i høj grad ændrede kunstværkernes udformning. I fotografisk henseende dukkede farvefotografiet og det serielle værk op som kommentarer til et omstridt originalitetsbegreb. Wall tog hurtigt farverne til sig og etablerede sig uden for den stærke sort-hvide dokumentariske tradition.
Han blev tidligt kendt for sine komplekse fotografier i lyskasser, hvormed han skabte referencer til både film- og reklamebranchen. Netop denne form for montering bidrog til intense oplevelser af farve, lys og detaljer i stort format, men signalerede også en fotografisk åbenhed i forhold til andre materialer og kunstarter. Således har mediet aldrig begrænset hans kunstneriske syn men tværtimod givet ham en raffineret forståelse for fotografiets forhold til virkeligheden.
Konstruktion og dokumentation
Reelt set anerkender Wall ikke skellet mellem virkelighed og fiktion i fotografiet. I hans univers er ”det afgørende øjeblik”, som mesterfotografen Henri Cartier-Bresson kaldte det, ikke af betydning. Wall står ikke på gadehjørnet og afventer alle elementers perfekte sammenfald for med hurtighed at indfange det sete. Snarere er der en langsomhed på spil. Øjeblikket i hans fotografier består nemlig af mange øjeblikke. De er resultatet af en kunstnerisk metode, der på én gang problematiserer og udvider vores måde at opleve fotografier på. Den dokumentariske tradition forbliver i den sammenhæng relevant, da Wall arbejder i et spændingsfelt mellem konstruktion og dokumentation.
Selv forklarer kunstneren, at han starter med ikke at fotografere. Han lader øjeblikket passere, og går sidenhen i gang med at rekonstruere det til ære for kamera og beskuer, med alt hvad det indebærer af forarbejde som f.eks. valg af location, rekvisitter og mennesker. Det er en omfattende proces, som selvsagt ikke er dokumentarisk i traditionel forstand, men snarere kan sidestilles med filmskaberens arbejde. Derfor beskriver Wall også selv denne tilgang som ”cinematography” med det forbehold, at der intet manuskript er. I stedet foldes tilfældighedernes spil ud på lige fod med den nøje konstruktion af steder, erindringer og øjeblikke.
Øjeblikkets poesi
Mængden af spændinger, referencer og detaljer i hvert værk understreger, at det for Jeff Wall i høj grad er beskueren, der skriver manuskriptet. Ofte vil man have sandheden bag processen eller meningen med øjeblikket. Vi vil afkode rekonstruktionen, og denne nysgerrighed afspejler til stadighed vores måde at opleve billeder på.
De store fotografier er fyldt med både visuelle informationer og subtile referencer til film, litteratur og særligt malerkunsten. På sin vis er alle Walls værker hyldester til oplevelsen af kunsten. Til det udbytte mødet med et kunstværk giver os, når vi med sind og sanser overgiver os til tableauet, billedet og fotografiet – eller alle andre kunstarter for den sags skyld.
At opleve Jeff Wall på Louisiana kan kun anbefales. Her er en samtidskunstner, som hverken frygter skønheden, traditionen eller virkeligheden, men fremhæver øjeblikkets poesi som en betagende følelse, der ikke lader sig indfange let.