P. S. Krøyer, "Frokost i Sora"
Efterårets store særudstilling på Den Hirschsprungske Samling byder på en perlerække af talentfulde kunstnere, virtuose lys- og skyggespil samt intime stemninger fra livet på kunstens scene i en brydningstid.
Overskriften er I Italiens Lys, og afsættet er et spændende forsknings- og udstillingssamarbejde mellem Lillehammer Kunstmuseum, Skovgaard Museet og Den Hirschsprungske Samling, hvor man er gået i dybden med en decideret outsider i fortællingen om det moderne gennembrud. Udstillingen omhandler nemlig ikke strømmen af guldaldermalere, som i 1830’erne valfartede til Rom, men en lille gruppe danske og norske malere, som i årene 1879-86 tilvælger Italien på trods af et stigende fokus på franske frihedsbegreber og friluftsmalerier.
I disse år ses de første bevægelser væk fra konservative akademier og censurerede udstillinger. Nøgleordet er international, og springet herhjemme fra nationalromantikkens idylliske landskaber til modernitetens motiver og teknikker foregår ikke uden problemer. Måske netop derfor har denne “sene” bølge af rejser til Italien længe stået i skyggen af franske kunstnerkolonier og impressionismens nybrud.
Udstillingens kunstnere er dog alle væsentlige skikkelser i nordisk kunst, hvis værker fortjener opmærksomhed og fordybelse: Fra Norge møder vi ekvilibristen Eilif Petersen, der på eminent vis maler sig igennem Roms gader og piazza’er, samt den for mange nok mere ukendte Christian Meyer Ross hvis kosmopolitiske ånd - og evner inden for operasang og pærekompot - samler de unge malere om sig. Af danske malere præsenteres afgørende skikkelser som P. S. Krøyer, Joakim Skovgaard, Viggo Pedersen, Kristian Zahrtmann og Theodor Philipsen. Malere som hver især bidrager til at forny dansk malerkunst i et bredere perspektiv.
Nu får disse kunstneres kærlighed til de italienske egne lov til at resonere i H. B. Storcks smukke sale i Østre anlæg, hvor liv og landskaber fra byerne Sora og Civita d’Antino mellem Rom og Napoli pryder væggene og sender hilsener til den permanente samling i de øvrige sale.
I Italiens Lys bindes sammen af de mange fællesskaber, som opstår og trives under de sydlige himmelstrøg. Malerne rejser sammen, arbejder sammen og bor sammen. De deler endda modeller og motiver, som eksempelvis den mandlige model Ambroggio hvis smukke ansigt viser sig i værker af både Petersen, Krøyer og Zahrtmann, eller når Skovgaard og Pedersen står side om side i undersøgelsen af Liriflodens maleriske kvaliteter. De fine forskelle i kolorit, beskæring og penselføring træder stille og smukt frem i de enkelte kunstneres fortolkninger af levede øjeblikke.
Koloristen Zahrtmann knytter sig især til den lille bjergby Civita d’Antino, som han igennem et helt årti rejser til hver sommer og sidenhen døber sin nybyggede Frederiksberg villa efter. Men fællesskabet består i høj grad også i den konsekvente stræben efter den rette udførelse. Som når Theodor Philipsen kaster sig over friluftsmaleriet i stort format med uanede detaljer i vilde, pastose penseleksperimenter, eller når den belgiske maler, Rémy Cogghe, bringer de dansk-norske malere på sporet af den hvide farve og fordrer maleriets rejse “op i lyset”.
Således er I Italiens lys alt andet end en udstilling, der kan ses på fem minutter! Den byder på magiske øjeblikke i såvel den enkelte kunstners værker som i de farverige fællesskaber, og når først øjnene har vænnet sig til det italienske lys, får man lyst til meget mere..