På Statens Museum for Kunst kan man for tiden opleve en kunsthistorisk kærlighedsaffære i særklasse. En perlerække af nordiske kunstnere tabte nemlig deres hjerter til solens rige i slutningen af 1800 tallet. Forelskelsen var intens, ja nærmest en besættelse, centreret omkring skønhed, mystik og fordybelse. Japan syntes at tilbyde det hele i en tid, hvor europæiske kunstnere længtes efter fornyelse og forandring.
Der var dog i virkeligheden ikke så mange, der kendte til Japan. Landet havde i århundreder skærmet sig mod udefrakommende missionering og kolonialisering via isolationspolitik. Først da Japan i 1853 igen åbnede op for handel med resten af verden, begyndte et væld af japanske lak- og porcelænsvarer samt træsnit at ankomme til Europa.
Et af de første steder, man kunne stifte bekendtskab med den japanske kunst og kultur, var på de store verdensudstillinger i London og Paris. Japanismen var særdeles à la mode, og allerede i 1872 havde den franske kunstkritiker Philippe Burty introduceret betegnelsen japonisme, eller japanisme på dansk, for bølgen af japansk indflydelse på vestlig kunst.
Nu har de 3 nationalgallerier i Helsinki, Oslo og København undersøgt begrebet nærmere under overskriften “Japanomania i Norden 1875-1918”. Resultatet er en stemningsfuld og informativ udstilling om de nordiske kunstneres møde med Japans fremmede, men stærkt frigørende kunstneriske univers.
Udstillingen fylder to sale. I den første sal gives en introduktion til japanismens udbredelse herhjemme, både i kunstneriske og mere folkelige kredse. Nøglefigurer i dansk kunstliv fremhæves for deres afgørende optagethed af Japan, heriblandt Pietro Krohn (1840-1905), den første direktør for det nyoprettede Kunstindustrimuseum (i dag Designmuseum Danmark), samt Karl Madsen hvis samling af og bøger om japansk kunst og kunsthåndværk uden tvivl påvirkede de unge kunstnere.
Fortællingen om japanismens tætte relation til det nye købestærke borgerskab sættes også i scene. Kunstnere, forfattere, samlere med mere er alle vilde med Japan. De indretter de københavnske hjem med eksotiske genstande og iscenesætter sig selv i lyset af Japan, men de oplyser også det kunstneriske landskab med deres store viden om og begejstring for den nye internationale strømning med fokus på det æstetiske potentiale ikke blot i maleriet, men også i brugskunsten.
I sal to får man i særlig grad mulighed for at gå på opdagelse i de nordiske kunstneres brug af japanske motiver i både malerier, grafik, keramik og tapeter/tekstiler. Såvel ikoniske hovedværker som mindre kendte bidrag til kunsthistorien kan opleves, heriblandt de kvindelige kunstnere Henriette Hahn-Brinckmann, Elise Konstantin Hansen og Susette Holten, der alle er smukt repræsenteret på udstillingen.
Motiver og temaer som de dragende landskaber med hellige bjerge og mytiske bølger, de skiftende årstider med silende regn og dalende sne samt det rige mikrokosmos i form af insekter, fisk og fugle, slår tonen an. Og kirsebærgrenene med deres krogede forgreninger og kortvarige blomstring emmer af poesi og dyb kærlighed til naturen.
Foruden motivernes overflod ses også en nytænkning af billedfladen, hvor særligt de farverige træsnit fra japanske mestre som Katsushika Hokusai (1760-1849) og Utagawa Hiroshige (1797-1858) tjener som forbilleder, hvad angår komposition og perspektiv. De for Vesten ukonventionelle virkemidler og stilistiske greb er med til at revitalisere nordens kunst, som pludselig prøver kræfter med anderledes beskæringer og rumgengivelser samt en dekorativ forenkling, der særligt i keramikken tangerer det abstrakte.
Emnet japanisme er særdeles aktuelt for tiden. “Japanomania” på SMK omhandler de nordiske nyfortolkninger af indtrykkene fra Japan. På Designmuseum Danmark kan man fordybe sig yderligere i japanismens indflydelse på specifikt danske formgivere igennem hele det 20. århundrede. Begge udstillinger berører inspirationens væsen og de store konsekvenser, vestens kærlighedsaffære med Japan havde for eftertidens kunst, arkitektur og design.
Rejsen ind i inspirationens univers har, indrømmet, sine problematiske aspekter. Den moderne beskuer vil nok forholde sig skeptisk til datidens ukritiske appropriering af den japanske kunst og kultur. Men når kritikken af det eurocentriske blik på det fremmede fortoner sig, begejstrer japanismen med sin skaberglæde og formoptimisme på kryds og tværs af nationale grænser.
Den vildtvoksende fascination af japansk kunst og kunsthåndværk forandrer og fornyer kunsten i Norden. Inspirationens øje får næring og udvider sit synsfelt, men tvinges gradvist også til at vende blikket indad. Fortællingen om denne lidenskabelige, men ikke uproblematiske, kærlighedsaffære i nordens kunsthistorie kan opleves på SMK frem til 23. april i år.