For første gang siden 1963 kan danske museumsgæster nu fordybe sig i en separatudstilling med den verdensberømte Vincent van Gogh. Arken Museum for Moderne Kunst har indgået et unikt samarbejde med Kröller-Müller museet i Holland om en evigt aktuel maler, hvis dramatiske liv stadig inspirerer mennesker verden over.
Hvordan kunne denne plagede og pinte mand uden de store tekniske forudsætninger producere så dybt personlige men også radikalt moderne værker? Et af svarene ligger måske i udstillingen på Arken, hvor kunstnerens kristne opvækst og verdenssyn bringes i spil.
Gal men genial
Allerede i 1893 - blot 3 år efter kunstnerens tragiske selvmord - kunne man opleve Vincent van Goghs malerier i København, da Den Frie Udstilling præsenterede værker af Paul Gauguin og Van Gogh - de to postimpressionister som i 1888 havde tilbragt både gode og dårlige stunder sammen i det berømte gule hus i Arles, hvor Van Gogh skar sit ene øre af. Komponisten Carl Nielsen besøgte udstillingen og bemærkede begejstret, at “De 25 Billeder af van Gogh slaar Gauguin ihjeld. Han er stærk og vild i sin Villie, og hos ham finder man et vist ofte sært og barokt, men helt og originalt Menneske. Alle de andre Billeder på Udstillingen bliver blege og bløde i Sammenligning med hans.”
Andre besøgende havde det ganske anderledes, for værkerne var nyskabende i farveholdning og linieføring, og kunstneren var på ingen måde så anerkendt som i dag, hvor hans malerier sælges for rekordhøje beløb. Myten om den gale, men geniale kunstner, der i sin levetid kun solgte ét værk, opstod først senere via retrospektive udstillinger, ihærdige beundrere og fremadsynede samlere.
Helene Kröller-Müller tilhører sidstnævnte kategori. I 1908 købte hun sit første Vincent van Gogh-værk, og hendes begejstring for kunstneren blev med tiden til verdens næststørste Van Gogh samling. Nu har museet venligst udlånt i alt 39 værker til Arken, og kun ét af værkerne har tidligere været vist herhjemme, så der er rig mulighed for at stå ansigt til ansigt med de ”levende” lærreder, som er placeret med god afstand, og dermed inviterer til fordybelse og nærvær snarere end hurtige highlights og gode selfies.
Udvalget af værker er befriende nuanceret, men også præcist sammensat og indfanger både kunstnerens biografiske liv og eksplosive udvikling fra socialrealistisk maler til kolorist i verdensklasse. Tidlige kultegninger og malerier i jordfarver beretter om kunstnerens afgørende sympati for ydmyge og hårdtarbejdende bønder. Farvestrålende selvportrætter og stilleben pirrer i kraft af deres intime detaljer, og monumentale landskaber uddyber den religiøse vinkel, som måske ikke alle forbinder med Van Gogh.
Kulminens Kristus
På trods af at Van Gogh døde i så ung en alder og endda kun var aktiv som kunstner i 10 år, bærer hans værker et komplekst følelsesliv i sig, og hans opvækst i en præstefamilie gjorde religion til en fundamental del af hans tankesæt. I foråret 1877 rejste han til Amsterdam for at studere teologi, men han bestod desværre ikke adgangsprøven og endte i stedet som prædikant i kulminedistriktet Borinage i Belgien. Her levede han så asketisk og selvopofrende et liv, at han fik tilnavnet ”Kulminens Kristus”. Vincent levede sig med krop og sjæl ind i missionsarbejdet, men hans fanatiske tilgang endte desværre med at få ham afskediget.
Hvad må have føltes som et stort nederlag bliver dog til en ny retning i livet, for Vincent ender omsider med at hellige sig kunsten. Da han i 1886 ankommer til Paris, tager både hans kunst og tankesæt en afgørende drejning. Hans tro på kirken som institution aftager, men de kunstneriske ambitioner vokser.
I det udmærkede udstillingskatalog undersøges sammenhængen mellem hans religiøse og kunstneriske overvejelser i dybden, og en vigtig pointe er hans yderst moderne sammensmeltning af det guddommelige og evige med virkelighedens konkrete fænomener. Hovedværket Sædemanden fra 1888 bliver et markant bindeled. Som en moderne kristus eller sædemand ønsker Van Gogh at så visuelle frø i verden og indfange såvel uendeligheden som naturens enkle, men mirakuløse væsen.
Undersøgelsen af hans religiøse tankesæt føjer en ekstra dimension til oplevelsen af hans ikoniske værker, og man kan ikke undgå at blive berørt af de mange frustrationer og længsler, som hviler under de energiske penselstrøg og det intense farvehav.
I en tid hvor vores sanser mættes i et hæsblæsende tempo, viser en smukt kurateret udstilling som denne, at det maleriske sprog stadig kan pirre og bevæge moderne museumsgængere. Van Goghs skaberkraft er kort sagt enestående, og udstillingen er et absolut must-see, der rummer både forløsende visioner og malerisk vildskab!
Denne artikel kan læses i Kunstavisen.