Ole Sporring, “Frygt - og på vej ud af den afghanske ørken er vi kun beskyttet af håb”, 2010. Foto: Banja Rathnov Galleri & Clausens Kunsthandel
Den danske kunstner Ole Sporring (1941-2019) var en ekspressiv ener med blik for livets og kunstens kontraster. Hans malerier fascinerer altid - som små eksplosioner af lysende farver, forunderlige figurer og apokalyptiske landskaber, der suger en ind i lærredets dyb.
Man ved aldrig helt, hvordan man skal finde fodfæste i Sporrings værker, men oplevelsen er både øjenåbnende og tankevækkende. Hvad sker der? Hvor er jeg? Hvorfor er jeg her? Man må selv finde vej gennem de fortættede universer af kritisk kaos og eksistentiel poesi.
Små og store verdener
Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel i Studiestræde 14 præsenterer lige nu et udvalg af Ole Sporrings værker fra 1960erne og frem - et kig ind i en mangfoldig kunstners virke via især malerier, men også skulpturer og tegninger. Det er værker, hvor alt er i bevægelse, og små og store verdener mødes på uforudsigelige måder.
Hvis man allerede kender Sporrings kunst, er der mulighed for gensyn med bl.a. de tre små mænd, som ofte dukker op i hans surrealistiske scenarier, men man kan også gå på opdagelse i kunsthistoriske referencer eller fordybe sig i kunstnerens udvikling gennem årtier.
F.eks. er det spændende at se, hvordan Sporring bevæger sig mellem en fladeorienteret enkelhed og mere komplekse kompositioner præget af et gådefuldt detaljemylder. Også en række bemalede træcollager med påsatte elementer gør indtryk, heriblandt “Skrivebord” fra 1987.
Kritik og skrøbelighed
Sporrings værker er typisk spændt ud mellem figuration og abstraktion med elementer lånt fra massemedier, tegneserier og graffitikunst. Et eksperimenterende oeuvre med tilbagevendende motiver, men også med blik for virkelighed og samfund, f.eks. i hans “Opslagstavler” fra 1970erne, hvor håndskriblede udsagn som “Imperialisterne udsuger hæmningsløst bjergindianerne for betydning” ses side om side med politisk prægnante skitser og fotos.
Også i det 200 x 275 cm store maleri “Frygt - og på vej ud af den afghanske ørken er vi kun beskyttet af håb” (2010) er der referencer til tidens politiske problemstillinger, men der hviler altid fantasi og flertydighed i hans livfulde streger og dermed også en åben invitation til beskueren om at forene det
dæmoniske med det skrøbelige. Den verden vi kender møder på fornem vis tankens - og penslens - potentialer.
Ole Sporring var helt sin egen! Kig forbi udstillingen “Hvad vej er nedad?” inden d. 15. maj og se hvorfor..