INDRE ILD OG ÅBNE MENNESKEHJERTER

- Willumsen, Jorn og Olivia Holm-Møller mødes på Gl. Strand


"Kunst er livsytring! Den kraftigst udtrykte kunst er livsytring i den grad, at man ikke tænker på, at det er kunst." Således sagde Asger Jorn - en af de tre store danske kunstnere som lige nu kan opleves på Gl. Strand i sommerens store udstilling GNIST.

OLIVIA HOLM-MØLLER, 'FARVE OG RYTME', 1945. HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM. FOTO: OLE BJOERN PETERSEN

OLIVIA I FOKUS


Udstillingen, der er et samarbejde mellem Kunstforeningen Gl. Strand og Holstebro Kunstmuseum, sammenstiller værker af Asger Jorn (1914-73) og J.F. Willumsen (1863-1958) med den mindre kendte billedhugger og maler Olivia Holm-Møller (1875-1970). Ejler Bille hyldede hende som en af vor store ekspressionister - nu får hendes vidunderlige værker endelig den opmærksomhed, de fortjener og frem i lyset med dem! Hele paletten er i brug, når disse tre ligesindede kunstnersjæle sættes i stævne, og det går ikke stille for sig.


“Jeg er en gnist i den store brand. Jeg har ild i mit indre”, skrev Olivia Holm-Møller selv, og netop den farvekraft og maleriske energi, som hun foldede ud gennem et langt liv, får nu lov at stråle om kap med Jorn og Willumsens ikoniske vildskab. Olivia er på mange måder udstillingens fokuspunkt, hvilket også mærkes i disponeringen af værker: Hele 26 skønne malerier og skulpturer af denne oversete kvindelige kunstner sættes i dialog med 13 værker af Willumsen og 14 af Jorn.


GNIST er bl.a. kurateret af forfatter og billedkunstner Erik Steffensen, der også var med til at lave udstillingen “Olivias Verden” (2015) På Holstebro Kunstmuseum, hvor størstedelen af Holm-Møllers værker i dag befinder sig. Resultatet er både en nuanceret præsentation af Olivia Holm-Møllers stærke virke og en eksplosiv rejse ind i tre eneres maleriske og menneskelige visioner. Som man bevæger sig gennem de farvestærke udstillingssale, manifesterer det ekspressive maleri sig som et afgørende kapitel i dansk kunsthistorie, der sitrer af liv, nerve og mangfoldighed. Her kan man fordybe sig i både prægnante hverdagsøjeblikke, mytologiske fortællinger, naturindtryk og og rejseskildringer fra fælles

destinationer.


Jorn, Willumsen og Holm-Møller kendte ikke hinanden personligt, men i GNIST står det klart, at der kan drages spændende paralleller på flere planer. Både i selve udstillingen og i det ledsagende katalog bliver man hjulpet ind i sammenstillingen af de tre kunstnere og deres værker ved hjælp af citater, biografiske og tematiske tekster og artikler, der uddyber slægtskabet imellem de de tre.


På samme tid er GNIST en invitation til at gå på opdagelse i de respektive kunstneres visuelle slægtskab - måske endda på tværs af kronologi og ismer. Det er et anderledes greb, som insisterer på at lade farverne tale og sanserne arbejde, men også et greb der på subtil vis sætter spørgsmålstegn ved kunsthistoriens til tider lidt for lineære opfattelse af udviklingen inden for det ekspressive maleri. Hvor går grænserne f.eks. mellem det 20. århundredes mange stilarter og nybrud, som netop bølger frem og tilbage i dette første møde mellem tre søgende kunstnerindivider?

JF WILLUMSEN, 'NATURSKRAEK EFTER STORMEN 2', 1916. JF WILLUMSENS MUSEUM. FOTO: ANDERS SUNE BERG

VI SKAL SE MED FØLELSE


Ekstra spændende bliver GNIST, fordi Jorn, Willumsen og Holm-Møller på mange måder også var kontroversielle skikkelser, der oplevede både fattigdom, krig og personlige tab, men også censur, kritik og anden modgang fra kunstetablissementet. Ingen af de tre kunstnere tog f.eks. afgang fra kunstakademiet, og deres respektive oeuvrer er udfordrende for de, som søger at klassificere dem. Hvad skal man dog stille op med eneren, hvis indre ild er uudslukkelig, og hvis maleriske instinkt slår gnister, der sprænger rammerne?


De måtte alle finde deres egen vej ind i det skabende og lod sig ikke begrænse af den herskende smag eller teoretiske dogmer - tværtimod var deres liv og virke kendetegnet ved arbejdseufori, frihedstrang og et åbent blik på kunstens udtryk og rolle. Et blik der konstant affødte nye erkendelser om det at producere og opleve kunst. Måske netop derfor sitrer deres værker af længsel efter at male alt i et nyt ekspressivt lys, hvor der med Willumsens ord er plads til alt det, “der ligger under og bag det, der kan ses, vides, anes og drømmes”.


Ifølge Olivia Holm-Møller skulle man nemlig ikke se med forstand på maleriet, men med følelse. I samme ånd erklærede Jorn, at kunstværkets hemmelighed var dets evne til “at åbne menneskehjerter” og frembringe mangfoldige tolkninger via fantasi og følelse. Og så er vi tilbage ved “livsytringen” - det kunstværk som ikke kan sættes på formel, men har sit helt eget liv og kompromisløse udtrykskraft. Det mærker man så smukt på Gl. Strand, hvor der virkelig er skruet op for farvens - og ikke mindst sjælens - frigørelse.

ASGER JORN, 'INTERPLANETARY WOMAN/FEMELLE INTERPLANÉTAIRE', 1953. KUNSTEN MUSEUM OF MODERN ART AALBORG. FOTO: NIELS FABAEK.

“Vi er gnister, der skal brænde så klart som muligt”, skrev Jorn kort tid inden han blev indlagt med tuberkulose på sanatoriet i Silkeborg. For ham som for Holm-Møller og Willumsen var livet vævet ind i kunstens stof. Deres bidrag til udviklingen af det ekspressive maleri er dybt fascinerende, så und dig selv et besøg i den øjenåbnende GNIST.



GNIST kan opleves på Gl. Strand frem til d. 31. oktober.


Denne artikel er udgivet i Kunstavisen august 2021.




Fotos:

OLIVIA HOLM-MØLLER, 'FARVE OG RYTME', 1945. HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM. FOTO: OLE BJOERN PETERSEN

JF WILLUMSEN, 'NATURSKRAEK EFTER STORMEN 2', 1916. JF WILLUMSENS MUSEUM. FOTO: ANDERS SUNE BERG ASGER JORN, 'INTERPLANETARY WOMAN/FEMELLE INTERPLANÉTAIRE', 1953. KUNSTEN MUSEUM OF MODERN ART AALBORG. FOTO: NIELS FABAEK.